Senge til børn i alle aldre

For børn er det utrolig vigtigt at få en ordentlig nattesøvn, så de kan vokse og udvikle sig. Som forælder er det derfor vigtigt, at man sørger for, at barnet har en god seng at sove i. Det er også godt, hvis man kan finde nogle faste søvnrutiner, så barnet får søvn nok. Der findes mange forskellige typer af børnesenge på markedet, som passer til børns forskellige behov og alderstrin, og her kommer en beskrivelse af de mest almindelige børnesenge.

Tremmeseng

Især helt små babyer tilbringer mange timer i sengen – ca. 18 timer i døgnet. Mange nybagte forældre vælger at have deres baby i en babylift eller en vugge i de første måneder, men i takt med at barnet vokser og kan bevæge sig og rulle rundt, er det mere sikkert at flytte barnet over i en tremmeseng, som enten kan placeres i forældrenes soveværelse eller i barnets eget værelse.

En tremmeseng er et godt valg, fordi den, som navnet siger, har tremmer, og dermed sikrer, at barnet ikke kan falde ud. Tremmesengen kan indstilles efter barnets alder og størrelse, og barnet kan således få glæde af tremmesengen i 2-3 år, før det er på tide at rykke over i en større børneseng. Tremmesengen er som regel fremstillet af træmaterialer, og fås i f.eks. naturfarve, hvid eller grå, og prisen varierer alt efter, hvilket mærke man køber.

Traditionelle børnesenge og træk-ud-senge

Der findes et stort udvalg af børnesenge, som varierer i design, og som passer til forskellige behov. Man kan f.eks. vælge en traditionel børneseng til sit barn, som kan have et minimalistisk udtryk eller være farverig. Nogle børnesenge kan trækkes ud, så de bliver længere i takt med at barnet vokser, og dermed kan barnet sove i sengen i flere år.

Køjesenge

Har man tvillinger eller flere små børn derhjemme, eller har man et barn, som ofte har overnattende kammerater, så kan en køjeseng være et oplagt valg. En køjeseng har plads til to børn, og ofte er der også plads til opbevaring i skuffer under den nederste seng. Børnene vil uden tvivl synes, det er sjovt at sove sammen, og hvis der opstår uenigheder om, hvem der skal sove i øverste eller nederste køje – ja, så kan de jo skiftes.

Seng med hule eller skrivebord

Nogle børnesenge er bygget således, at de også kan anvendes til leg eller skolearbejde. En børneseng kan f.eks. have høje ben og stige, således at sengen kommer op i højden, og under sengen kan der så være plads til, at barnet kan bygge en hule eller et hyggerum, eller der kan være plads til opbevaring af legetøj. Under nogle højsenge er der også et skrivebord, hvilket gør det muligt for barnet at sidde og lave lektier eller tegne. Sådan en sengeløsning er pladsbesparende og god, hvis barnet f.eks. har et mindre værelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

organic_bold