Barnets første cykel

Så snart dit barn har lært at gå, vil barnet finde det sjovt at sætte sig op på en cykel, for så kan der komme endnu mere fart over feltet. Hvorfor nøjes med at stavre omkring på to ben, hvis man kan træde i pedalerne og opleve en spændende verden omkring sig? Vi kommer her med et par bud på, hvilke typer af cykler du kan købe, når barnet skal have sin første cykel.

Løbecykel

En løbecykel har to hjul, et styr og en sadel, men ingen pedaler. Pointen er, at barnet selv skal løbe cyklen i gang ved at bruge fødderne, og barnet skal også selv bremse løbecyklen med fødderne. Det styrker barnets balanceevne og motorik, at det lærer at styre cykel og trille af sted, men samtidig kan barnet bremse med fødderne, så det ikke går alt for stærkt. Børn skal lære meget, blandt andet at styrke balanceevnen og selvkontrollen, men det er udfordringer, som de kan tage op og løse ved at øve sig. Løbecyklen kan anvendes fra 1 års alderen.

Trehjulet cykel

En trehjulet cykel er karakteriseret ved at have et forhjul og to baghjul. Dermed kan barnet ikke vælte, når det sidder på cyklen. Til gengæld kan barnet øve sig i at træde i pedalerne og får dermed trænet, hvordan man cykler ved hjælp af pedaler. Den trehjulede cykel er meget populær blandt små børn i 1-3 års alderen.

Puky cykel

Puky er et tysk kvalitetsmærke, og Puky cykler er kendt for deres gode og børnevenlige design. En Puky-cykel har et robust, men let stel, som kan tåle at blive brugt og væltet. Puky cykler til drenge og piger fås i mange flotte og farverige designs og i flere størrelser alt efter barnets alder. Puky cyklen er nem at stige på og af, og den har støttehjul. Når barnet er klar til at slippe den trehjulede og lære at cykle rigtigt, så er en Puky cykel helt ideel.

Alle ovennævnte cykler fås i forskellige designs og prisklasser, og de kan købes hos cykelhandlere over hele landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

organic_bold