Reoler – hold orden på børneværelset

Reoler er en rigtig god løsning til at holde orden i børneværelset. Hvis barnet har meget legetøj, som det har svært ved at holde orden på, så kan man f.eks. købe nogle mindre kasser, som man kan sortere legetøjet i og stille det på reolen. Man kan f.eks. lade sig inspirere af Marie Kondo til, hvordan man organiserer børns legetøj. Det giver barnet et større overblik over sit legetøj, at det kan se, at i den ene kasse er der legeklodser og i den anden er der dukketøj.

Barnet har måske også en samling børnebøger, som det vil være smart at placere på reolen, så ikke bøgerne ligger og flyder på gulvet og får æselører. Man kan købe bogstøtter, som sørger for, at bøgerne står oprejst og samlet på reolen og ikke vælter rundt.

Man skal altid sikre sig, at reolen står ordentligt fast og eventuelt er fastgjort med vægbeslag, så den ikke kan vælte ned over barnet ved et uheld. Jo lavere reolen er, eller jo lavere den hænger på væggen, jo nemmere vil det være for barnet selv at nå sine ting, men er børneværelset lille, så kan man sagtens hænge reoler højt op på væggen og så hjælpe barnet med at nå sine ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

organic_bold